Wednesday, July 29, 2009

Sudan og Vestjylland

Skal piskes fordi hun går med bukser, Ekstra Bladet

Ja, de er strenge dernede og derfor bør vi tage afstand fra sådanne regimer.

Det kan vi gøre ved at udvise større tolerance selv.

Derfor er det glædeligt at et tøjfirma har lavet en annoncekampagne for større accept af hængerøvsbukser

Til kamp for hængerøve, Jydske Vestkysten

Det er et kraftigt signal til skoleledelserne landet over som skulle opdrage vores unge i en demokratisk ånd: Kun ved at gå foran med grundtanken om at vi skal acceptere forskelligheden blandt eleverne, kan vi give vores politikere frie hænder til at kritisere sådanne regimer uden at det alt for let bliver et spørgsmål om dobbeltmoral!

Friday, July 24, 2009

Nord Korea - er det så slemt.

Nord Korea giver bøder til kvinder, der færdes i bukser istedet for kjole.

Men er det så slemt? Skoler overalt i Danmark har indført forskellige overdrevne regler omkring påklædning.

Det er en menneskerettighedsgruppe som kalder sig "Gode Venner" der står bag denne nyhed. Jeg spørger om hvor at denne såkaldte menneskerettighedsgruppe var henne da Køge Private Realskole greb markant ind i privatsfæren omkring en ung mands ørering.

Men det er selvfølgelig kun i orden at kritisere et uland som Nord-Korea. Når det sker hjemme i vores egen andegård, så forstummer kritikken.

I hvertfald så er der mange forældre, der ønsker den sorte skole tilbage og derfor er der flere som foretrækker at semi-fængsle deres børn på dette grusomme sted.

Det er generelt underligt at over 90% af de mennesker som sidder i Sandholmlejren ikke kan bevise at de har været udsat for mere chikane end den bortviste elev fra Køge.